Sdr. Felding
Gymnastik og Idrætsforening

Motionscenter

I SF GIF har vi et velfungerende motionscenter med mange faciliteter og hold.

Motioncenter
Vores motionscenter ligger i "Det Legende Hus". Her er der rig mulighed for at træne smidighed, styrke og få sved på panden. Man skal tilmeldes motionscenteret for at få nøglebrik og dermed adgang til centeret. 

Har du aldrig været i motionscenter før, så har vi en flok frivillige, som gerne hjælper dig i gang. Du skal blot kontakte os, så finder vi en der kan hjælpe.

Indoor cycling
I "Det Legende Hus" har vi et spinninglokale med 15 indoor cycling cykler. Her må svedes! 

Indoor cycling er for alle, og derfor har vi også mange forskellige hold. Både formiddagshold, hvor det primært er ældre der deltager, og flere aftenhold. På aftenholdene finder du både hold, hvor den står på 1 times svedig træning på cyklerne, og ét hvor der kun er en halv times cykling og derefter en halv times styrketræning i spejlsalen. 
Tilmelding foregår her på siden. Med et medlemsskab af motionscenteret kan du deltage på alle de hold du vil (så længe der er plads).

Jumping Fitness
2 friske jumping-piger kører flere gange i ugen Jumping Fitness hold i springsalen i "Det Legende Hus". Til lækre rytmer der banker ud af højttalerne, giver man den gas på de små trampoliner. Deltagerne på holdene spænder fra omkring 13 år og opefter - både piger og drenge, damer og mænd kan være med. 
Tilmelding foregår her på siden. Med et medlemsskab af motionscenteret kan du deltage på alle de hold du vil (så længe der er plads).

Squash
Vi har også squash baner, som hører under motionscenteret. Du kan give de små hårde bolde et ordentligt slag på vores ret fine squashbane. Som medlem af motionscenteret booker man bare en bane her på siden. Man låser sig ind på banen med nøgle-brikken, som man får ved tilmelding til motionscenteret. 
Det er også muligt for ikke-medlemmer af motionscenteret at købe 1 time på banen. Kontakt os for yderligere info. 


 

Tilmeld dig motionscenter
Kontakt os
Motionscenter
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Skriv din besked:
*
Sponsorer
Sdr. Felding Gymnastik og Idrætsforening // SFGIF